Sangskrivning og indspilning

Hvis du er sangskriver og gerne vi have lavet gode, men billige indspilninger af din musik, er du velkommen til at kontakte mig.
Måske har du en tekst og et bud på en melodi, men ved ikke hvordan du sætter musik til. Måske har du en masse gode numre skrevet helt færdigt (som du også har optrådt med live), men du vil gerne have dem indspillet godt, så du kan sende dem til pladeselskaber, bookingbureauer og radiostationer. Måske vil du starte dit eget hjemmestudie, så du altid selv kan indspille demoer, men mangler en grundlæggende viden om indspilningsteknik. Måske vil du gerne have kritik af din musik og ideer til hvordan den kan arrangeres og indspilles.
Jeg medvirker gerne som studiemusiker på indspilningerne. Jeg spiller guitar, bas, tangenter, percussion og lidt forskelligt andet.
Jeg tager dig og dit materiale seriøst, uanset niveau. Du kan høre nogle af mine produktioner her:
http://mikaelvraastthomsen.wordpress.com/category/audio/

Prisen for en 4 timers session er 1000 kr.
Du beholder alle rettigheder til din musik. Også selvom der under vores samarbejde er opstået ændringer i nummeret.
Alt aftales før vi starter og du betaler ikke før du har fået den tid vi har aftalt og du har en lydfil med din musik i indbakken eller på USB-stick. Jeg er 37 år, har spillet musik og skrevet sange det meste af mit liv og er uddannet cand. mag. i musik på Aalborg Universitet. Jeg har meget erfaring med lyd-produktion, har godt indspilningsudstyr og mange instrumenter til rådighed. (Bor i Aalborg)

Mikael

NordJylland

Producer søger Andet

30. juli 2021

Se kontakt info

Tryk på "Se kontakt info", eller log ind for at svare på opslaget.
Tryk her hvis du vil oprette dig som bruger.