Odd Ones søger trommeslager (Aarhus)
Hvis du har lyst til at spille trommer i et Aarhus-baseret band, der udelukkende spiller originalt materiale, så skal du læse videre her. Vores bagkatalog omfatter både dansk- og engelsksprogede numre og genremæssigt spænder vi vidt indenfor populærmusikken. Det er vigtigt at du elsker processen omkring at skabe musik sammen med andre og er klar på at være søgende, legende og nysgerrig i denne proces. Vi spiller sammen fordi vi elsker det og ikke kan lade være, men også for at have det sjovt sammen.
Vi har gode øvefaciliteter, mødes hver anden onsdag i Brabrand fra 17-20 og har et elektronisk trommesæt (Roland V-Drums TD-9 med med 4 tammer) som du er velkommen til at benytte i den forbindelse hvis du har lyst og til gigs hvor pladsen er trang.
Nogle af vores numre er at finde på diverse streamingtjenester og vi har udarbejdet bookingmateriale som vi benytter i kontakten med spillesteder. Ambitionsniveauet er 8-10 koncerter om året.
Tænker du, at det er da lige dig vi har brug eller brænder du inde med nogle spørgsmål så kontakt os. Vi glæder os til at høre fra dig.
Tryk på "Kontakt" knappen for at svare på opslaget.
Tryk her hvis du vil oprette dig som bruger.