Mandlig forsanger til coverband (Græsted)
Moonlight Beat søger en ny mandlig forsanger, som har lyst til at blive en fast del af et etableret coverband med 10 år på bagen.
Bandet består af en kvindelig forsanger, bassist, trommeslager, leadguitarist og rytmeguitarist (Alder 53-73 år). Vi spiller kendte og dansevenlige danske og internationale pop- og rockhits fra de sidste 5 årtier.
Vi lægger stor vægt på godt sammenhold, en rar atmosfære og glæden ved at spille sammen. Vi øver én gang om ugen i et velindrettet øvelokale i Græsted og spiller til private fester og lokale arrangementer som danseaftener, Sankt Hans og lignende.
Du skal have en god sangstemme, være villig til at synge kor og have lyst til at indgå positivt og stabilt i bandet.
Lyder det som noget for dig – eller kender du den rette? Så send endelig en besked. Vi glæder os til at høre fra dig!
Tryk på "Kontakt" knappen for at svare på opslaget.
Tryk her hvis du vil oprette dig som bruger.