Sanger søges

  • Rock
  • Hard / Alt.

Vi er to gutter (guitar og trommer) i 50’erne der efter mere eller mindre lang tids fravær fra musikken har tænkt os at starte op igen.

Stilen er hard rock/prog. rock, med afstikkere til alt muligt andet (rock) - det tager for lang tid at nævne alle inspirationerne her…

Men det skal lige nævnes at planen som udgangspunkt er at køre med danske tekster.

Det vi søger er dig med et fedt flow og en kraftig vokal, der kan fyre et fedt rap af i verset og lægge en stabil sangstemme i omkvædet.

Og så forestiller vi os at du har en alder der ikke ligger alt for langt fra vores.

Vi forventer også at du er scenevant, og evner at komme helt ud over kanten.

Det er et meget nyt projekt, så du kommer til at indgå helt på lige fod med os, og har du en stak fede tekster så er det helt perfekt.

Drømmen om verdensherredømme og store turnéer har vi lagt på hylden, men vi vil IKKE være et øvelokale band, der bare mødes for at hygge.

Planen er at vi skal ud og spille nogle fede gigs når vi har materiale til det.

Vi øver pt i Vanløse i et øvelokalekompleks hvor vi booker øvere fra uge til uge.

I lokalet er der elektrisk setup der gør at vi kan optage i ret stabil kvalitet.

Tænker du at det er dig vi leder efter, så smid en mail med et par ord om dig selv inkl. noget lyd så vi kan lure om der er et match.

Hilsen

København

Band/projekt søger:
Sanger
Bassist
Andet

3. juli 2026

Log ind for at se hvordan du kontakter dette opslag.
Tryk her hvis du vil oprette dig som bruger.