Keys søges til Soul Blues band
Vi er en nystartet soul blues kvartet af erfarne hobbymusikere (bas, trommer, guitar og sanger), der søger keyboard/pianist. Vi er alle 50+ med forskellige musikalske baggrunde og mødes i krydsfeltet mellem blues og soul med en jazzet tilgang. Vi laver ikke "copy/paste", men spiller numrene med egen feel, som du selvfølgelig bliver en del af.
Eksempler:
Early In The Morning, Cyndi Lauper, Allen Toussant
Turn Me On, Norah Jones
Life of The Party, Debbie Davies
Temptation, Diane Krall
I'm All Right
Fever, Lara Louise
Vi mangler en keyboard-spiller/pianist med "varme" i tangenterne, så vi får en ekstra solist, melodistemme, klangflader og figurer ind.
Vi har adgang til øvelokale i Valby og Roskilde og forestiller os fortsat at mødes ca. hver 14 dag/3. uge, onsdag aften 17-20. Alternativt kan lørdag eller søndag formiddag være en mulighed i Roskilde.
Vi har det sjovt og kan lide at spille sammen og ved, at et spillejob i ny og næ er cool, men ikke det, der driver os.
Vi er hjemme på vores instrumenter og er til både mere eller mindre kendte klassikere i de nævnte genrer.
Skriv endelig, hvis du har lyst til at møde os.
/Morten
Tryk på "Kontakt" knappen for at svare på opslaget.
Tryk her hvis du vil oprette dig som bruger.