Søger samarbejde med kurdisk-inspirerede musikere i København
Hej alle,
Jeg leder efter samarbejdspartnere blandt musikere/artister med kurdisk baggrund, bosat i København eller omegn, og gerne i alderen omkring slut-30’erne (ligesom mig selv).
Mit mål er at skabe et fælles musikalsk univers, hvor vi kombinerer melankolske mellemøstlige toner og melodier med en moderne vestlig popproduktion. Jeg er interesseret i at udvikle originale sange og tekster, hvor begge musikalske verdener får plads og spiller sammen på en naturlig og nyskabende måde.
Visionen er at bygge noget autentisk og frisk, som ikke bare bliver studieprojekter, men færdige udgivelser og live-oplevelser med ambition om at ramme større scener og festivaler.
Jeg søger derfor musikere, sangskrivere eller producere, som har lyst til at indgå i et seriøst og kreativt samarbejde, hvor vi sammen kan udvikle et stærkt og originalt udtryk.
Hvis det lyder interessant, så skriv endelig – også gerne med lidt info om dig selv og hvad du laver musikalsk. Jeg er selv kvinde, sangskriver og sangerinde.
Glæder mig til at høre fra dig/jer.
Tryk på "Kontakt" knappen for at svare på opslaget.
Tryk her hvis du vil oprette dig som bruger.