SIMPLE DESIGN søger ny forsanger

  • Hard / Alt.

Vi leder efter en ny stemme til vores alternative rock/metal band “Simple Design”.

Vi er et etableret band bestående af guitar, bas, trommer samt backingtracks. Vi arbejder seriøst med vores musik, visuals og udtryk, men uden at det skal føles som et fuldtidsjob.

Hvem er vi?
Vi spiller alternativ rock/metal og har øvelokale i København, selvom medlemmerne er fordelt mellem Sjælland og Jylland. Derfor foregår en stor del af arbejdet online, hvor vi indspiller hjemmefra og sender filer frem og tilbage i forbindelse med arbejdet med bandet. Vi mødes typisk og øver sammen et par gange om måneden, men arbejder løbende videre med musikken hver for sig.

Hvem søger vi?
Vi leder efter en sanger eller sangerinde, der har lyst til at være en kreativ del af projektet og være med til fortsat at skabe noget seriøst sammen med os. Det er vigtigt, at du kan skrive egne tekster og vokalmelodier, arbejde selvstændigt med harmonier og vokaler samt have mulighed for at indspille hjemmefra.

Vi søger en person, der er selvkørende og trives i et setup, hvor vi ikke nødvendigvis ses fysisk hver uge. Du kan være bosat hvor som helst i landet så længe du er klar på at øve i kBH.

Hvis du vil høre vores musik og se, hvad vi laver:
👇
linktr.ee/Simpledesignmusic

Send gerne en besked med lidt info om dig selv + evt. noget musik/video
linktr.ee

København

Band/projekt søger Sanger

2. juni 2026

Tryk på "Kontakt" knappen for at svare på opslaget.
Tryk her hvis du vil oprette dig som bruger.