Nyt projekt ambient / post-rock / noise (Kbh)

  • Elektronisk
  • Rock
  • Hard / Alt.

Vores gamle band er lukket ned…men trommeslageren og guitarist/sanger savner det mere, end vi lige havde regnet med.
Så nu starter vi noget nyt!

Vi søger 1–2 personer, der vil indgå som en reel del af projektet.

Konstellationen er åben. Det behøver ikke være et klassisk bas/guitarer/trommer setup. Bas kan ligge i keys, synths, loops eller noget helt fjerde. Du kan være guitarist, keyboard/synth guru, producer, elektronisk tryllekunstner, støj-orienteret eller en altmuligmand (m/k), der kan bygge lyd og stemning.

Vi er i 40’erne, har spillet længe, er teknisk solide, studie- og live-erfarne og ikke mindst musikalsk bevidste. Vi øver effektivt, skriver målrettet og går efter kvalitet - ikke hyggeprojekter uden retning.

Referencer:

Mogwai, BRUIT ≤, Slowdive,This Will Destroy You, Explosions in the Sky, Godspeed You! Black Emperor, Swans, Boris, Amenra, Tim Hecker, Ben Frost, Fennesz, Hammock, A Winged Victory for the Sullen og masser af andre, der larmer på smuk vis :)

Det vi vil:

• Bygge musik over tid og ikke skrive i loops
• Arbejde med dynamik, spænding og forløsning
• Lade numre udvikle sig organisk frem for faste strukturer
• Skabe lyduniverser, ikke bare “sange”
• Integrere støj, tekstur og ambience som aktive elementer
• Lade stilhed, rum og gentagelse arbejde for os
• Skære alt overflødigt væk

Det vi vil mindre:

• Klassisk vers/omkvæd (ABAB) som standard
• Vokal som primært fokus (kan være der, men ikke bærende)
• Copy/paste post-rock eller genre-klichéer
• Projekter uden ambition eller retning

Det vi elsker:

• Når ét tema langsomt ændrer karakter over lang tid
• Når guitar ikke lyder som guitar længere
• Når støj føles smukt i stedet for aggressivt
• Når et nummer kan bære uden vokal
• Når intensitet bygges op uden at eksplodere for tidligt
• Når det hele falder fra hinanden og giver mening alligevel
• Når lytteren selv skal arbejde lidt

Hvis du kan se dig selv i det og realistisk kan prioritere projektet som en integreret, ligeværdig del af det, så skriv. Send gerne eksempler eller beskriv hvad du drømmer om, at bidrage med.

Vi glæder os til at høre fra dig.

København

Band/projekt søger:
Guitarist
Bassist
Andet

11. april 2026

Log ind for at se hvordan du kontakter dette opslag.
Tryk her hvis du vil oprette dig som bruger.