Klassisk pianist søger strygere

  • Klassisk

Hej mit navn er Nynne, og jeg søger efter en violinist eller cellist (eller begge dele), som tænker at det kunne være spændende at starte et projekt op sammen.

Når det gælder musikken drømmer jeg om at spille Arvo Pärts 'Spiegel im spiegel' med netop en violinist eller cellist.
Lyt evt. her, hvis du ikke kender den: https://open.spotify.com/track/7zHd9LxIZB8WKosSWN9Umj?si=603d3b3624c94192
Selvfølgelig er jeg også åben over for andre komponister som Schubert og Mozart. Neoklassisk kunne også være spændende at kaste sig over, som f.eks. Ólafur Arnalds. Byd gerne ind hvis du kender andre komponister, som du synes er spændende at arbejde med.

Jeg er 33 år, spillet siden jeg var 7 år, og er opflasket med klaver med en far, som har været klaverlærer i over 40 år. Spiller pt. i en duo med en DKDM-studerende sopran, som er en god veninde jeg kender tilbage fra gymnasiet. Vi har flere års koncerterfaring, hvor vi har spillet primært i kirker og kulturhuset i Nordsjælland og København.
Lyt evt. til vores eget værk skrevet i samarbejde med Andreas Werenfeldt: https://youtu.be/gtg-yGsetQE?si=Oxe2AKRaotMtuEdX

Bor selv på indre Nørrebro i København, og øver i Juhl Sørensen på Brofogedvej (København NV), men er selvfølgelig åben for at øve på andre lokationer.

Skriv endelig en mail eller sms, hvis du tænker det kunne være interessant.

Glæder mig til at høre fra dig :-)

København + internet

Keys/Pianist søger:
Band/projekt
Stryger/Blæser
Andet

16. marts 2026

Tryk på "Kontakt" knappen for at svare på opslaget.
Tryk her hvis du vil oprette dig som bruger.