Hollow Hour søger ny bassist
Hollow Hour har indtil fornyeligt bestået af 4 gode venner, som har spillet metal i over et årti. Over sommer og efterår 2025 blev 4 til 1, med exit fra trommeslager, guitarist og bassist. Jonas, sangeren, står tilbage som en erfaren og målrettet kreativ kerne. Vi har i mellemtiden fundet en ny trommeslager og guitarist, og nu søger vi en ny stabil bassist med fokus på det internationale marked.
Vores krav er at du er en rutineret bassist, som interesserer sig for at spille moderne progressiv metal (check linket til vores seneste plade i længere nede som genre-reference).
Vi leder efter en person, som ønsker at blive en aktiv del af et band med store ambitioner, som både kan arbejde med vores idéer, men også selvstændigt. Det forventes, at du skulle være et aktivt medlem i sangskrivningen, og endnu bedre, hvis du har erfaring med hjemmeproduktion mm.
Vi forventer at du har egen elbas som kan tunes til Drop C og Drop B. Vi har været vandt til at bruge preamps længe, så hvis du har dette, ville det være en fordel. Vi øver udelukkende med in-ears. Det ville være en fordel, hvis du har egne høretelefoner.
Vi bruger ofte programmet Guitar Pro ifm. at organisere alt, når vi skriver sange, og derudover Studio One, når vi indspiller demoer. Derfor ville det også være en fordel at du har kendskab til programmer som disse, dog er det ikke et krav. Hvis du derudover har kendskab til at indspille egne demoer, og har interesse for at producere, ville det være et plus.
Vi har øvelokale i Bispebjerg med gode faciliteter, og en billig leje på ca. 800 kr. årligt per person.
Som fremtidigt medlem forestiller vi os, at du ønsker at bidrage til den kreative del samt andre bandrelaterede projekter, fx turneer hvis muligheden opstod.
Vi tilbyder
- Et ambitiøst band som ønsker at nå internationale markeder
- Hårdt arbejdende mennesker som også vægter det sociale højt
- Godt netværk
Vi forventer
- Er påregnelig og nem at omgås
- Mulighed for at bidrage til den økonomiske del (indspilninger, øvelokale, mm.)
- Har styr på dit gear
- Styr på dit instrument
- Kan læse tabulatur eller noder
Hollow Hour blev dannet i 2015 (oprindeligt under navnet Mosaik) og har siden 2020 arbejdet seriøst på at opbygge sit omdømme ved at spille koncerter, primært i hovedstadsområdet, samt at skrive og indspille originalmusik. Vi brænder for at skrive originalmusik, at gøre vores egne sange og kreative idéer til virkelighed, samt at komme ud med det til de rette målgrupper. Selvom vi har almindelige uddannelser og jobs til dagligt, er det drømmen at dyrke Hollow Hour som vores primære hobby og på sigt kunne tjene penge på det. Vi holder af at ses enten hver, eller hver anden, uge. Når vi ses, er det enten for at skrive sange, spille i vores øvelokale, indspille demoer, eller bare for det sociale.
Hollow Hour har tidligere udgivet flere singler samt en fuldlængde album i samarbejde med Prime Collective.
Du kan finde vores musik her: https://open.spotify.com/artist/18qlUkBL34VoWJcpotabUO?si=FzuCm8DvTzSSq38uBu_beQ
Hvis alt dette lyder interessant, så send en mail. :-)
Vi ser frem til at høre fra dig!
Mvh.
Jonas, Daniele & Rasmus
Tryk på "Kontakt" knappen for at svare på opslaget.
Tryk her hvis du vil oprette dig som bruger.