Musikere søges i Nordsjælland unikt bandprojekt

Har du lyst til at være med i et helt særligt bandprojekt?

Jeg søger musikere i Nordsjælland, som har tid og lyst til at tage på en musikalsk rejse sammen.

Udgangspunktet er at oversætte og fortolke islandske hits til dansk. Island har en rig musiktradition
fyldt med stærke og smukke sange, og vi vil vælge de numre, der inspirerer os mest.

Men det skal ikke være “copy/paste”. Vi vil skabe vores egen lyd og give musikken et nyt liv på dansk.

Projektet kan udvikle sig i mange retninger – måske bliver det koncerter, måske indspilninger – men
vigtigst er, at vi som band sammen beslutter, hvor rejsen går hen.

Jeg søger især:
■ Trommeslager
■ Guitarist
■ Keyboardspiller
■ Vokalist

(Men er også åben for andre instrumenter og kreative sjæle, der vil være med).

Lidt om mig:

Jeg hedder Julius, er 58 år og har spillet bas siden jeg var 16.
Jeg har været med i mange forskellige bands gennem tiden og er stadig fuld af energi og lyst til at
skabe noget nyt.

Jeg er positiv, åben og kreativ – især når jeg spiller med mennesker, der booster hinanden til at lave
musikalske ting, vi ikke havde forestillet os.
Projektet handler ikke om “mandehørm” – det er åbent for alle, både kvinder og mænd.

Praktisk:
Vi venter på at få et fast øvelokale i Elværket, Helsingør.
Indtil da mødes vi hjemme hos mig eller hos andre i bandet for at forberede os, lytte til numre og udvikle
idéer.

Vi lægger vægt på:
- At musikken bliver vores fortolkning – ikke bare en kopi
- At samarbejdet og fællesskabet er lige så vigtigt som resultatet
- At vi inspirerer hinanden og bygger et band, vi alle kan være stolte af
- At vi har det sjovt og glæder os til at skabe noget godt sammen

NordSjælland + internet

Bassist søger Band/projekt

30. sept. 2025

Tryk på "Kontakt" knappen for at svare på opslaget.
Tryk her hvis du vil oprette dig som bruger.