Bassist søges til Americana-Blues

  • Rock
  • Blues

Guitarist (med vokal) og trommespiller søger rutineret bassist (gerne kontrabas).

Stilen er et sydende sammenkog af americana: blues, rock og country - baseret på en groovy, melodiøs og dynamisk bund, hvor du som bassist er i dit es. Bakersfield-genren møder Austin, Texas; runder Nashville, Tennessee og krydser Atlanten for at flirte med skandinavisk blues. Et musikalsk gadekryds med fædrene ophav af Clarence White, David Grissom, Mark Knopfler og Chris Stapleton - mens mødrene er Bonnie Raitt, Susan Tedeschi og Kajsa Vala. Allright - vi håber, at du fanger referencepunkterne og får vakt din nysgerrighed… :-)

Fokus er originalnumre, som krydres med udvalgte covernumre. Groove og spillelyst er i højsædet, og vi spiller med hjertet med en mission om at svinge røven ud af bukserne. Intet mindre! :-) Vi tænker, at du holder af at jamme over et par åbne akkorder og holde sindet åbent - så skal det nok blive en svedig cocktail.

Aldersmæssigt er vi 60 (guitarist) og 50 (trommer), bundrutinerede og fit for fight. Du er nok nogenlunde jævnaldrende og har, ligesom os, udlevet de værste/bedste stjernedrømme og vil bare gerne spille musik med ligesindede på et højt niveau. Vi brænder for musikken og er tændte på at få det til at swinge med punch og drive - og dynamisk, lavmælt og ambient for få det til at gå op i en højere enhed.

Spillejobs kommer sikkert hen ad vejen - det finder vi ud af i fællesskab.

Ræk ud og lad os få en snak om tingene, så vi kan mødes, spille os ind på hinanden og få den musikalske magi til at blomstre. Øvelokalet står på hot standby - vi venter bare på dig! :-)

København

Guitarist søger Bassist

9. nov. 2025

Tryk på "Kontakt" knappen for at svare på opslaget.
Tryk her hvis du vil oprette dig som bruger.