Band søger leadguitarist
Er du vores nye leadguitarist?
Activated søger med tiltrædelse snarest en dygtig leadguitarist, der kan sit håndværk. Vi er et veletableret coverband med øvelokale i Gråsten i fantastiske rammer. Vores mål er at spille 10+ jobs om året, men det vigtigste for os er den gode kemi, masser af spilleglæde og et højt musikalsk niveau. Vi spiller covermusik inden for rock, pop og country. Bandet består i dag af:
• Rytmeguitar
• Keyboard
• Bas
• Trommer
• Kvindelig forsanger
•..og forhåbentlig dig på leadguitar.
Vi er erfarne amatørmusikere, og de fleste af os synger også. Derfor arbejder vi med flerstemmig sang og kor, som er en del af vores lyd. Det koster naturligvis ikke noget at være med. Vi stiller øvelokale, komplet PA-anlæg og lys til rådighed.
Vi forventer, at du:
• Er en rutineret lead guitarist med godt groove og timing.
• Gerne synger med, også kor (et stort plus, men ikke et krav).
• Forbereder dig hjemmefra, så øveaftenerne bruges på samspil frem for indlæring.
• Har eget udstyr og forstærker.
• Er stabil, social og har lyst til at være en del af et band, hvor sammenhold betyder lige så meget som musikken.
Vi øver én fast aften om ugen. Du kan finde os på Facebook under Activated, hvor du kan se og høre mere om os. Vi inviterer til et par uforpligtende øvegange og en snak. Det giver både dig og os mulighed for at mærke, om kemien er den rette. Kunne det være dig? Så tøv ikke med at kontakte os – vi glæder os til at høre fra dig!
Mvh
Activated
Tryk på "Kontakt" knappen for at svare på opslaget.
Tryk her hvis du vil oprette dig som bruger.