Dygtig keyboardmand søges

  • Rock

Fairline var en kendt gruppe, som spillede med stor succes på mange store scener og festivaler i 80-erne. Nu 35 år efter har vi fået den skøre ide at samles igen, med det formål at lave nogle nye koncerter. Selvom vi er blevet ældre, har musikerne nok aldrig været bedre - vi har alle været igang lige side i andre sammenhænge. Men desværre har vores daværende keyboardspiller måttet sige nej tak - så vi vil være rigtig glade, hvis der går en rundt og mangler den udfordring i at springe på vognen sammen med os. Du må skam gerne være en habil tangentspiller, men vi kræver slet ikke det umulige. Du vil i hvert fald komme i et festligt selskab. Du skal regne med at vi spiller 12-14 egne sange og lige så mange andre ala Eagles, Status Quo, Outlaws mm. Der går nok et par måneder inden vi går i gang med den intensive øvning alle sammen, men vi starter så småt nu 2-3 samlet for at være forberedt til øvningen. Ingen opgiver deres nuværende musikrelationer og det skal du heller ikke - som oplæg snakker vi foreløbig om 4-8 koncerter - bl.a festivaler. Selv om vi bor over hele landet bliver vores base Koldingområdet, hvor jeg også bor.
Er det her noget for dig, er du meget velkommen til at kontakte mig - og så finder vi helt afslappet ud af det. Altså ikke noget latterligt auditionpjat her! Din alder: Gider vi ikke snakke om! Jeg har bl.a. musikfilerne på vores egne sange, som jeg meget gerne vil sende til dig!
Mvh. Johannes Jensen

MidtJylland

Band søger Keys/Pianist

14. feb. 2020

Se kontakt info

Log ind for at svare direkte på opslaget.
Tryk her hvis du vil oprette dig som bruger.