KOPIBAND SØGER BAS, M/K.

  • Rock
  • Covers
  • Mange genrer

Vi er et kopiband som søger en ny bassist, da vores tidligere bassist måtte melde fra grundet nyt arbejde.

Om os:
Bandet består lige nu af:
- Sangerinde + evt. guitar og percussion.
- Leadguitarist + kor
- Keyboardspiller + kor
- Trommeslager + kor
Vi er fritidsmusikere (i aldersgruppen 28-58) med forskellige musikalske baggrunde. Vi går konstruktivt og seriøst til projektet, men det er samtidig også hygge og sjov i godt selskab.
Det er et mål for os at udvikle os som musikere og få bandet til at lyde bedst muligt.
Vi arbejder med et bredt repertoire indenfor ”dansevenlig rockmusik”. Bl.a. sange fra Roxette, Bryan Adams, Queen, Sanne Salomonsen, Janis Joplin og Gasolin’, for at nævne nogle få.
Vores hensigt er at kunne levere musik til fest og dans, men evt. også mere koncertlignende arrangementer, amatørfestivaller og lignende.
Vores mål er at spille i omegnen af 6-12 jobs om året.
Du kan se lidt fra vores første gig her: https://www.facebook.com/Noizalots

Om dig:
Som ny bassist vil du indgå i bandet på lige fod med os andre, og du vil få mulighed for at være med til at deltage i valg af sange (indenfor vores genre), udarbejdning af arrangementer med videre.
Din musikalske baggrund har som sådan ingen betydning, men du har tjek på dit instrument og du kender bassens rolle i musikken.
Du kan bruge den nødvendige tid og energi på at øve hjemmefra og lære nye sange.
Vi spiller ikke nødvendigvis sangene 1:1 i forhold til originalerne, der er plads til fortolkninger, men visse sange kræver selvfølgelig bestemte basgange osv.
Du har styr på dit grej. Du har egne instrumenter, forstærker, evt. effekter, med videre.
Vi har enkelte sange på programmet som kræver enten drop D-stemning eller 5-strenget.
Kan du synge kor og har du eventuelt et andet instrument du kan spille på, er det et plus, men absolut intet krav.

Praktisk info:
Vi øver normalt en gang om ugen, i udgangspunktet tirsdag aften fra kl. 18:00 til ca 21 i eget øvelokale nær Rønnede på Sydsjælland. Det kan ske, at vi enkelte uger flytter øveren, for at få det til at passe med arbejde, privatliv, m.v.
Er du interesseret, så kontakt mig
Vi glæder os til at høre fra dig!

SydSjælland

Band søger Bassist

10. juni 2020

Se kontakt info

Tryk på "Se kontakt info", eller log ind for at svare på opslaget.
Tryk her hvis du vil oprette dig som bruger.